(Anderledes Nullitetsinvestigerende Detektivisme Efterforskende Barksistisk Ydrelære)

 

Hvor ligger Andeby?
Dette er sikkert det oftest stillede spørgsmål om Barks' tegneserier. Og med god grund eftersom byen synes at være temmelig flygtig og svær at placere på et kort. Når Barks selv blev spurgt, lagde han byen i den uofficielle stat Calisota, og det er jo ikke til megen hjælp, når hele staten er frit opfundet.

Men frygt ej. Heldigvis efterlod Barks sig talrige spor, der kan afsløre placeringen, og det er således kun et simpelt spørgsmål om at gennempløje tegneserierne med et velpudset forstørrelsesglas.
Så lad os løse problemet!

 

 

STARTEN
Engang afslørede Barks i et interview, hvordan Andeby fødtes: Det skete af simpel nødvendighed. Jeg kunne ikke forestille mig Disneystudierne som adresse for alle disse mennesker, og til sidst tænkte jeg, nuvel, hvorfor ikke kalde stedet for Andeby, for det er dér, ænderne bor.

Desværre for os lavede Barks aldrig noget kort med Andeby's beliggenhed indtegnet. Én ting véd vi dog, nemlig at Andeby må ligge et sted i USA, fordi alle Andebyborgerne taler amerikansk-engelsk!!!

Aha, nu fik vi virkelig indkredset stedet!!!

 

 

DE FALSKE SPOR

Lad os først få alle de mange falske spor af vejen. Barks var en lun fætter, og det virker, som om han bevidst forsøgte at vildlede os.
Se bare her:

SR I det gode gamle Californien
Absolut intet i historien underbygger, at ænderne rent faktisk også skulle bo i Californien. Vi følger dem simpelthen bare på en begivenhedsrig ferietur!

SA Kongetigrene
I den amerikanske original nævnes det, at ænderne kommer fra Burbank i Californien, men det passer ikke, for vi véd jo, at de kommer fra Andeby!

AA12/1972 Altid Uheldig
I startbilledet viser den amerikanske original tydeligt, at Andeby ligger ved Hentown og Catville, men der findes ingen byer med de navne i USA!

AA38/1961 Onkel Joakim får Lyst til at prøve noget Nyt
Ænderne befinder sig i nærheden af den lille ørkenby Indio, der kun ligger en biltur væk fra Andeby. Men hvilken af USA's Indio'er menes der?


SA


AA12/1972
Det virker, som om Barks havde forudset den kolossale interesse for Andeby's beliggenhed og med overlæg har gjort det svært for os. Men lad ham bare more sig, for vi giver ikke op!!!

 

 

UDELUKKELSESMETODEN
Vel vidende at Andeby ligger et sted indenfor USA's grænser, kan vi udelukke flere af staterne, eftersom ænderne gennem årene - ifølge originalhistorierne - har besøgt dem på ferier og lignende:
Alabama (AA45/1961)
Alaska (SH02B/1952, AA01/1959, AA52/1959, AA41/1962,
AA01/1967, AA04/1974)
Arizona (GH11, AA01/1959, AA05/1961)
Colorado (AA38/1961)
Florida (AA09/1953), AA45/1961, AA15/1962, AA34/1976)
Hawaii (SR)
Indiana (AA45/1961)
Missisippi (AA02/1961, JU04)
New Mexico (AA22/1958)
New York (AA08/1953, AA12/1968)
Ohio (AA10/1974, SR)
Washington (AA09/1958)
 
Hawaii
 
Washington
 

Pokkers!
Det var kun 12 stater, så det var ikke til stor hjælp...

 

 

DETEKTIVMETODEN
Der findes talrige, indiskutable indikationer af, at Andeby ligger ved havet, idet ænderne startede mange sørejser til fjerne lande fra byens havn. Det vil sige, at byen må ligge på enten vest- eller østkysten. Lad os gennemgå de originale amerikanske beviser:

Andeby ligger ved Stillehavet:

Peru (AA11/1963)
Australia (AA08/1958)
Indo-China (AA43/1959)
Asia (AA10/1965, AA08/1968)
South Seas (AA25/1967, GB01)
India (SA)
Mexico, Acapulco (AA48/1975)
Ecuador (AA19/1960)
South Pacific (SH29, AA13/1959)
Taro Island (AA10/1966)


AA02/1976 På Perlefiskeri
Ænderne ser for sig et kort over floder, der
løber ud i et hav, der tydeligvis ligger på
vestsiden af USA. Altså ligger Andeby ved
vestkysten

Andeby ligger ved Atlanten:

Jamaica (SH22)
Atlantic (GB09)
Europe (AA04/1976)
Africa (AA25/1960, AA10/1961)
Cape of Good Hope (AA08/1960)
Sahara (AA45/1972)
Italy (AA33/1963)
Tja, det lader til, at den detektiviske indfaldsvinkel ikke duer, eftersom vi ikke engang kan placere Andeby hverken til venstre eller højre i USA

 

 

VIDENSKABSMETODEN

Jamen, så lad os da se, hvad vi kan udlede af selve original-historierne:

SR Flodens Skræk
Anders og nevøerne drager til den oversvømmede by Floodout, Ohio, der ligger 2.400 miles fra Andeby.

AA12/1968 På slap Line
Ænderne er på vej hjem fra Niagara Falls og passerer et skilt med teksten Duckburg 2.096 miles.

Herligt!
Nu har vi både fikspunkter og koordinater at arbejde med.

Fikspunkter:
Vi véd ikke rigtigt, hvor præcist Floodout ligger i Ohio, men vi véd nøjagtigt, hvor Niagara Falls ligger. Efter en simpel hovedregning kan afstanden mellem de to punkter måles til at være 304 miles. Det vil sige, at Floodout må ligge nede i venstre hjørne af staten Ohio. Er du med på detteher?

Koordinater:
Eftersom Ohio ligger længere væk fra Niagara må koordinaterne nødvendigvis mødes et sted mod nordøst. Nordøst??? Men det er jo i Canada!
Ja, det er en udsøgt fornøjelse at kunne meddele, at den snedige Barks faktisk placerede Andeby lige midt i Labrador. Tada-a-a-a!

Men ifølge Områdechefpostmesteren er der ikke nogen by ved navn Andeby i hans distrikt. Havde I bare haft postnummeret, så kunne jeg have hjulpet, fortsatte han beredvilligt. Men ulykkeligvis har vi ikke et sådant, så vores videnskabelige forsøg falder til jorden...

 

 

LØSNINGEN
Så det eneste vi med sikkerhed kan konkludere er, at Andeby
må befinde sig ét af disse steder:

Eller måske ikke...

 

 

DET SIDSTE ORD
Vi må se det i øjnene: Vi er slået!

Men heldigvis pinpointede Barks tilsidst Andeby's beliggenhed i et interview:
Den ændrede sig i hver historie. Den var en landsby, den var en storby. Den lå ved havet, den lå i ørkenen. Den lå hvorsomhelst, jeg havde brug for den...

 

TJAH, MERE KLART KAN DET JO NÆSTEN IKKE BLIVE, VEL?

 

 

http://www.cbarks.dk/ANDEBY.htm   Dato 05-05-2003