BANDEN

Carl Barks opfandt Bjørnebanden som en evigt kludrende samling tyveknægte, der næsten altid arbejder alene, skønt de enkelte gange har slået sig sammen med andre forbrydere som Hexia de Trick og Guld-Iver Flintesten. Bandemedlemmerne er de hovedansvarlige for Onkel Joakim's græmmelse med deres stålsatte fokusering på den gamle gniers penge. De trådte ind på scenen i WDCS134 (AA06/1952), og de forlod aldrig Joakim's side derefter. Til den gamle ands fortrydelse - og til vores henrykkelse.
Denne side prøver at give et glimt af, hvem drengene egentlig er ifølge Barks. Det skal bemærkes, at ikke alle oplysningerne fra de danske oversættelser er helt identiske med originaludgavernes.

UDSEENDET

Da banden viste sig for første gang, lignede de mere de beaglehunde, som de tilsyneladende er opkaldt efter (orig. The Beagle Boys). Men straks efter forsvandt deres lange snuder, så de nu næsten ser mere bjørneagtige ud (jvf. deres danske navn) end hundeagtige. Men de betragtes stadig som medlemmer af hundeverdenen.

Bjørnebandens medlemmer bærer røde trøjer, blå bukser og kasketter, og det lader til at udgøre en slags uniform. Egentlig ret underligt idet forbrydere sjældent gør opmærksomme på sig selv. Desuden bærer de sorte masker, som velsagtens tjener til at skjule deres identitet, men på den anden side er de af en eller anden obskur grund åbne nok til at afsløre deres fængselsnumre for alverden gennem deres (træ)skilte på brystet.

Fra AA08/1964 (Penge klæber til visse Folk) kender vi til en anden måde at identificere dem: Mens de svømmer i deres pool med trøjerne af, ser vi deres fængselsnumre tatoverede på kroppene.

Ved en anden lejlighed (AA11/1962) erfarer vi, at drengene bærer skudsikre veste og stålkasketter.

Banden arbejder ofte i mere eller mindre gennemskuelige forklædninger, men de fjerner aldrig deres sorte masker. Og alligevel bliver de aldrig genkendt...

SÆRKENDERNE
AA39/1966	Utvivlsomt opfattede Barks sine tyveknægte som én organisme uden specielle særkender ganske som Rip, Rap og Rup. Og det er svært at kende forskel på dem. Det danske forlag Egmont forsøgte for nogle år siden at skelne mellem dem gennem en personlighedsguide, men resultatet var reelt værdiløst. Dog kan man udlede nogle få karakteristika fra historierne: 176-176 er den lidt dummere (AA07/1962). 176-860 tager føringen (SR De usynlige Venner). 176-761 er velformuleret og uddannet. Han skriver udmærket engelsk og mestrer nautiske udtryk i brevet med flaskeposten (SH29 Onkel Joakim og den gale Professor). 176-167 holder af kogte svesker (SH29 Onkel Joakim og den gale Professor og AA39/1966 Tårnhøje Tyveknægte).
Desuden har en del af drengene overraskende nok uddannelser i forskellige faglige emner som psykologi, medicin og kemi.

FAMILIEFORHOLDENE
JU4	Bjørnebanden er mere end bare medlemmer af en stor familie. De tilhører en klan af organiserede forbrydere. Det er den værste bande gangstere i hele landet, som Anders And udtrykker det i SH08 (Den snedige Onkel Joakim). Barks afslørede ikke meget om deres familieforhold - ganske i tråd med sine andre figurer fra andeuniverset - og de få oplysninger, vi får, er ikke til megen hjælp. I JU4 ('Den store Kapsejlads'), der foregår i fortiden, møder vi kaptajn Bjørn, der formodentlig er bedstefar til dagens bandemedlemmer. Men hvordan kan det passe? Trods alt ser vi Onkel Joakim som en allerede ældre, skægget and i modspil til hvad der må være fædrene til sine senere - måske endnu ufødte - modstandere, men deres fængselsnumre matcher dem fra de kommende historier, hvilket skulle betyde, at fædre og sønner bærer samme numre!
I nutiden præsenteres vi for en historie om Bedstefar, der havde et skjulested på et stykke jord med matrikelnummeret 26 (AA20/1962 Bjørnebanden går i Aktion), og der hænger et billede af ham i børnebørnenes skjul. Vi ser også en efterlysningsplakat påført teksten Vores Far i SH08 (Den snedige Onkel Joakim). Men hvis far er det? Man kan blive i tvivl, idet 176-831 forlader hytten for at fiske i den nærliggende sø med ordene: Der fangede jeg ørreder som dreng. Heraf foranlediges man til at tro, at drengene har flere end én far (hvilket de vel også burde have, når der er flere end 30 bandemedlemmer!). Men hvis det er tilfældet, hvorfor ligner de så alle énæggede tvillinger?

FORTIDEN
AA04/1960	I JU4 ('Den store Kapsejlads') hører vi om kaptajn Bjørn - den formodede bedstefar til dagens bandemedlemmer - som tjener en ærlig(!) skilling som flodskipper hjulpet af sine tre sønner. Vi erfarer også, at Bedstefar havde et skjulested udenfor Andeby (AA20/1962 Bjørnebanden går i Aktion). Han bærer nummeret 186-802 og må være bandens bedstefar på mødrene side. Utroligt nok synes drengene også at have haft ærligt arbejde. Det afsløres i AA04/1960 (Hvem plyndrede Skibene?), at de faktisk passede et fyrtårn i to lange år! Selvfølgelig for at kunne lave det perfekte kup, men alligevel! Den form for selvopofrelse stilles vi også overfor i GH07 (Mistænksom Milliardær), hvor vi forbavses over at erfare, at de rent faktisk har aflyttet Joakim's telefon i samfulde ti år.
Men der kan dog næppe være tvivl om, at banden tilbringer det meste af deres tid bag tremmer: AA41/1974 Den gyldne Måne - drengene medbringer en kuffert med klæbemærker fra Sing-Sing og Folsom (denne side manglede på dansk). AA30/1965 I Krig med Bjørne-Banden - 176-671 var kendt som The Gopherman of Alcatraz (ikke oversat til dansk). AA39/1966 Tårnhøje Tyveknægte - de møder en cellekammerat fra Sing-Sing (ikke oversat), og 176-167 ønsker at afsone i Gåserød arrest. AA19/1967 Onkel Joakim og Bjørnebanden - drengene afsoner i Lære- og Forbedringsanstalten

NUTIDEN
AA38/1961	Nøjagtigt hvad banden lever af er svært at sige, da vi næsten aldrig hører om andre 'jobs' end attentaterne på Joakim's penge, hvilke ikke lykkes. I AA38/1961 Onkel Joakim får Lyst til at prøve noget Nyt hører vi, at de er på understøttelse, men der må være noget mere, så de kan betale for deres talrige køretøjer: en bil (AA11/1962), en bus (AA07/1962), endnu en bil (GH07 Mistænksom Milliardær), en Get-Away car (overtegnet på dansk (AA19/1967 Onkel Joakim og Bjørnebanden)) samt en Loot Wagon (overtegnet på dansk (AA02/1968 Onkel Joakims Mirakelhest)).
Derudover har de råd til at opkøbe jord: SH08 (Den snedige Onkel Joakim) og AA20/1962 (Bjørnebanden går i Aktion) er eksempler på dette. I talrige historier synes de også at have endeløse midler til at erhverve dyrt og tungt materiel. Hvor stammer så al denne rigdom fra? Enkelte ledetråde er spredt rundt omkring: I AA37/1963 (Den fjernstyrede Pengetank) skilter drengene med: Arbejde søges - helst i en bank. Måske modtager de også ydelser fra Bank-Og-Sørøvernes Fagforening (AA39/1963). Desuden er de medlemmer af fagforeningen Burglars, Thugs, Safe-Crackers, and Robbers Local No. 303 (ikke oversat til dansk) samt Bankkup-magernes og pengeskabs-skrællernes fagforening (AA08/1968 Onkel Joakims Diamantfeber)

FÆRDIGHEDERNE
AA02/1968	Skønt de altid fremstilles som tankeløse tyve, må der alligevel være mere i drengene, end man umiddelbart ser: SH29 (Onkel Joakim og den gale Professor) - 176-761 er rimeligt veluddannet i henhold til brevet i flaskeposten. AA27/1963 (Muskatnøddeturen) - 176-716 opfinder en wall puncturer (ikke oversat til dansk). AA19/1967 (Onkel Joakim og Bjørnebanden) - drengene kan fremvise følgende diplomer: 176-176 i hjernens beskaffenhed, 176-617 i psykologi, 176-671 i kemi og 176-716 i metallære.
AA02/1968 (Onkel Joakims Mirakelhest) - banden opfinder et højeksplosivt sprængstof med navnet Bjørnebandenamit. AA08/1968 (Onkel Joakims Diamantfeber) - de har diplom fra Juveltyveskolen, og 176-176 har samariterprøven fra fængslet

INKONSEKVENSERNE

AA45/1972

Barks var meget afslappet, når det drejede sig om at portrættere Bjørnebanden, formentlig fordi han betragtede dem som ét væsen. Ellers var han altid ekstremt omhyggelig med at lave tegningerne korrekte, men når det gjaldt drengenes antal og fængselsnumre gik det galt temmelig mange gange.

Bortset fra deres første optræden, hvor de ingen numre havde (AA06/1952) samt historien med det atypiske, femcifrede nummer 176-84 (AA10/1957) lavede Barks unøjagtigheder som her beskrevet:

AA38/1962 - kun 3 drenge er vist men de har 4 numre (176-167, 176-176, 176-617 og 176-671).

AA12/1977 (Mærkeligt Møde på Matterhorn) - kun 3 drenge er vist men de har 4 numre (176-617, 176-671, 176-716 og 176-761).
JU4 ('Den store Kapsejlads') - igen vises kun 3 drenge men de har 4 numre (176-167, 176-617, 176-671 og 176-716). Desuden forestiller de at være fædre til nutidens bandemedlemmer, men de bærer samme fængselsnumre.
AA38/1961 (Onkel Joakim får Lyst til at prøve noget Nyt) - der vises 9 fængselsnumre, men kun 6 bliver sparket ud af det offentlige kontor, 4 er til stede i caféen, og 5 rejser gennem ørkenen. Så hvor mange er der egentlig med i historien?
AA20/1962 (Bjørnebanden går i Aktion) - der ses et billede af Bedstefar på væggen i børnebørnenes skjulested. Men hans fængselsnummer er så højt som 186-802, hvilket er ret så forbavsende, da han så må have fået nummeret senere end dem.
AA45/1972 (Rødt Guld og hvide Rotter) - 176-176 er tegnet to gange - i samme rude!
AA05/1963 (Onkel Joakim 'glasserer' sin Pengetank) - kun 3 drenge er vist men de har 4 numre (176-167, 176-617, 176-671 og 176-716).
AA39/1966 (Tårnhøje Tyveknægte) - plottet behøver 4 drenge til at betjene de 4 robotter, men der vises hele 6 numre (176-167, 176-176, 176-617, 176-671, 176-716 og 176-761).
AA19/1967 (Onkel Joakim og Bjørnebanden) - i historiens sidste tre ruder bevæger de stående bandemedlemmer sig - ifølge deres fængselsnumre - rundt mellem hinanden foran dommeren

NUMRENE

AA10/1957

Og så til det store spørgsmål: Hvor mange banditter er der egentlig? Svaret er, at det er umuligt at konstatere endeligt, men hvis man går frem efter fængselsnumrene bliver tallet 36. Dog bliver tallet sikkert noget højere (f.eks. ser vi i AA10/1957 4 drenge, hvoraf kun den enes nummer (det atypiske 176-84) kan læses klart, men det må antages, at de 3 andre har tilsvarende numre).
Barks viste os højst 15 banditter i samme historie (SR De usynlige Venner), men der var 30 til stede ifølge Joakim, der grumler: Jeg har vasket op efter 30 banditter. Det største antal i én rude er 13, og de forekom (delvist i silhoutform) i AA07/1962.

Her følger en opstilling over alle 'registrerede' medlemmer af Bjørnebanden:

176-000 - 176-001 - 176-032 - 176-040 - 176-070 - 176-071 - 176-080 - 176-117 - 176-167 - 176-176 - 176-300 - 176-301 - 176-321 - 176-330 - 176-360 - 176-602 - 176-606 - 176-616 - 176-617 - 176-666 - 176-671 - 176-702 - 176-716 - 176-730 - 176-760 - 176-761 - 176-824 - 176-825 - 176-830 - 176-831 - 176-836 - 176-838 - 176-840 - 176-860 - 186-802 + 176-84