Hvilken mønt? Flere mønter har spillet vigtige roller i Barks' historier. Tænk f.eks. på den eneste mønt Højben har tjent i hele sit liv (AA02/1953), eller den mønt der blev brugt ustandseligt i Platisme-historien (AA02/1954) - for bare at nævne nogle få. Men denne side handler om den eneste genbrugte mønt i Barks' historier nemlig Joakim's første 25-øre.
Skønt Barks præsenterede os for denne gamle mønt (der på amerikansk kaldes for Dime og har en pålydende værdi af 10 cents) i tilsammen 11 historier, er den stadig indhyllet i mystikkens tætte tågeslør. Ikke alene på grund af sine formodede lykkebringende egenskaber, men også for hvordan og hvornår Joakim fik fat i den. Lad os tage et kik...

 

 

BAGGRUNDEN


MG04
Det første job

I MG04 Sengesorger (der IKKE er skrevet af Barks) nævnes det, at den unge Joakim startede som skopudserdreng. Dette er således hans første betalte job. Men hans pris for at pudse sko var 5 cents, så han kan ikke have modtaget en Dime, da han startede, idet han på det tidspunkt ikke ville have haft nogen byttepenge! Han kan kun have fået en Dime, hvis han pudsede to mænds sko samtidig...
I et brev dateret den 31. marts 1991 skrev Barks til Don Rosa om oprindelsen til Joakim's første Dime: Jeg mener, at jeg nævnte et sted i en tidlig historie, at han tjente denne mønt ved at pudse en mands meget mudrede sko. Jeg ville ønske, at jeg kunne huske heftenummeret osv. Var kunden en minearbejder? En fin herre? En bankier? Jeg erindrer det ikke...
Men desværre - Barks husker forkert. Han har aldrig nævnt præcist, hvordan og hvornår Joakim fik sin Dime

 

EVNERNE


AA10/1965
Ulykker på vej

Det synes at være en almindeligt anerkendt misfortolkning, at Joakim skulle gemme på sin Dime, fordi den bringer ham held, men det er ikke nødvendigvis korrekt. I AA45/1976 På Jagt efter Lykkemønten siger Anders til Joakim: Man fortæller, at det er en tryllemønt - og at det er den der har skaffet dig dine store rigdomme!, hvortil Joakim svarer: Vissevasse! Det er flid og påpasselighed, der har gjort mig rig. Men den 25-øre var den første løn for min flid! Derfor hænger jeg ved den!
Men trods alt hører vi i én historie, at mønten tilsyneladende har en eller anden lykkebringende egenskab. I AA10/1965 På Havets Bund mister Joakim sin Dime og hele hans forretningsimperium falder sammen, hvilket antyder, at mønten har visse evner

 

KRAFTEN


AA33/1963
Tæt på sejr

Hexia de Trick, Joakim's absolut farligste modstander, er uden tvivl af den faste overbevisning, at mønten er en lykkebringer. Den overtroiske heks gør alt i sin magt for at få fingre i mønten og smelte den om til en amulet, der så bliver den mest kraftfulde ting på Jorden. Hvorfor? Hun forklarer det selv, da vi møder hende første gang (i AA42/1963): Jeg må og skal have fat i den mønt, så jeg kan udnytte dens magiske kraft til at skaffe rigdom!
Hun vil altså være rig! Og hun tror på, at en mønt der er berørt utallige gange af Verdens rigeste mand er løsningen. Måske har hun ret. Vi får det aldrig at vide, for hendes mange planer bliver altid forpurrede...

 

OPHOLDSSTEDERNE

AA05/1963
Inde i et boksrum

AA10/1965
På en piedestal

AA10/1961
Løst i lommen

AA33/1963
I en halskæde

 

MØNTEN
Det er klart, at Joakim må have været mindst 20 år, da han i 1896 deltog i guldrushen til Klondike. Dette skulle så betyde, at han tjente sin Dime i 1880'erne. Men her støder vi på et stort problem, nemlig at det så er komplet umuligt at vise, hvordan hans første mønt så ud!
Det er indlysende, at Barks aldrig kærede sig om at give mønten en rimelig historie, og vi ser den kun i en smule detaljer i to ruder - begge fra myrehistorien i AA52/1962 Farlig Opfindelse.
Denne mønt fra 1890 blev fremstillet i 9.910.951 eksemplarer
Og selv her er der noget helt rivende galt. Barks tegner mønten med årstallet 1890 indgraveret, men det kan ikke passe, fordi Joakim allerede var en voksen mand på det tidspunkt. Derfor kan det ikke være hans første Dime. Desuden viser Barks mønten med en ørn og flere stjerner. Men sådan så en mønt fra den tid slet ikke ud. Indtil 1891 havde alle Dimes et portræt af en frihedsgudinde. Ørne på Dimes gik ud af produktion 100 år tidligere!

... så vi får aldrig hverken udseendet eller årgangen på Joakim's første mønt at vide ...

 

 

http://www.cbarks.dk/LYKKESKILLINGEN.htm   Dato 17-10-2003