1940

1961

1973

1983

Margaret Wynnfred blev født i 1917 som den anden datter af Williamsfamilien i Hilo på Hawaii. Hun fødtes uden venstre hånd og underarm, hvilket formentlig helt fra starten gjorde hende endnu mere målbevidst og sikker på, at hun ville være den bedste til, hvad hun end bestemte sig for. Og hendes altoverskyggende interesse var kunst. Allerede som barn tegnede hun med blyanter, og heldigvis både anerkendte og opmuntrede forældrene hendes store talent.
Hun fik kælenavnet Garé - hvilket er en slags forkortelse for Margaret, og som faktisk skal udtales noget i retning af Gary - i skolen, eftersom der allerede fandtes en Margaret i klassen.
Som teenager havde hun skabt sig et ry som en god kunstner, og hun hjalp endog sin arkitektfar med hans tegnearbejde.

I 1936 udgik Garé fra den lokale kunstskole med udmærkelse, hvorefter hun rejste til Boston i Massachusetts for at gå på den fornemme Vesper George School of Art. Hun blev snart anerkendt som én af de mest talentfulde studerende, og hun arbejdede ofte til langt ud på natten. Det hårde arbejde skaffede hende en uhørt fornem plads i den internationale blå bog Who's Who in the World i 1941.
Efter eksamen i juni samme år rejste hun tilbage til sin fødeø, hvor hun oplevede det japanske overfald på Pearl Harbor et halvt år senere. Denne handling bragte USA ind i Anden Verdenskrig, og øernes indbyggere blev opfordrede til at søge i sikkerhed på det amerikanske fastland. Familien Williams fulgte opfordringen og slog sig ned i San Jacinto, Californien, hvor Garé delte sin tid mellem familien og de blomstermalerier, der allerede var begyndt at gøre hende berømt.

En dag så Garé en avisartikel om en nærboende hønseavler, der samtidig beskæftigede sig med tegneserier, og hun tog ud til ham for at høre, om han havde noget arbejde til hende. Hun anede ikke, at hun her mødte sin fremtid, for manden var Carl Barks. Men han havde intet job til hende, så der skete ikke mere. Foreløbig...

Garé tilbragte resten af krigsårene som tegner hos flygiganten McDonnell Douglas, hvorefter hun fortsatte sit kunstarbejde i familiens hus. Hun var blevet gift år tidligere, men giftermålet var endt i en smertelig skilsmisse. Men i 1952 syntes alt at lysne, idet hun mødte Carl Barks igen. Han besøgte helt tilfældigt en kunstudstilling, hvor Garé var ansvarlig, og de begyndte at snakke.
Efter to forliste ægteskaber havde Barks endelig fundet en kvinde, der forstod ham og påskønnede hans arbejde, og de begyndte at se mere til hinanden. Men allerede ved det andet stævnemøde forulykkede de ved en bilulykke, der ødelagde Garé's ryg og tvang hende til rekonvalescens i adskillige måneder. Utroligt uheldigt men på en måde vendte alt sig alligevel til det gode. Fra sin sygeseng var Garé nemlig ude af stand til at fortsætte sin malekarriere, så Barks foreslog, at hun kunne hjælpe med hans arbejde i stedet.
Hun indvilligede, og i samtlige år indtil pensioneringen i 1966 udførte hun samvittighedsfuldt og utrætteligt alt det kedelige og anstrengende arbejde hendes mand afskyede; at tekste, at fylde de sorte flader ud og at tusche mange af baggrundene i historiernes åbningsruder. Hun var så hengiven, at hun mere eller mindre ofrede sin egen lovende karriere, der blev sat på vågeblus.

Parret blev gift i Reno, Nevada, i 1954, og på det tidspunkt havde Garé indset, at hun i stedet for blomsterarrangementer hellere ville male landskaber med skove, bjerge, søer og floder fra alle årets perioder, så op gennem 1960'erne deltog hun i en mængde kunstudstillinger, hvor hun vandt adskillige fornemme priser for sit fantastiske arbejde.
Og Garé forbedrede sig hele tiden. For eksempel viser de mange skovbilleder hendes fine forståelse for både farvevariationer og skyggeeffekter. Ofte kørte hendes mand hende til de nærliggende californiske skove, hvor hun kunne lave bunkevis af skitser, der senere blev anvendt i studioet.

Garé var nu så anerkendt i kunstnerkredse, at hendes arbejde begyndte at dukke op på julekort fra firmaet Leanin' Tree, og højdepunktet på dette område nåede hun i 1991, hvor hendes maleri Mountain Laurel Time blev udvalgt mellem 2.500 andre konkurrenters som det, der skulle uddeles til de amerikanske tropper i den igangværende Golfkrig i Irak. Mange af malerierne er i dag udstillede på Leanin' Tree Museum of Western Art i Boulder, Colorado.

Fra starten af 1980'erne fik Garé voksende helbredsproblemer, men hun arbejdede stadig i timevis ved sit elskede staffeli næsten hver dag. Parret havde kun få venner, da de helt fra starten af deres partnerskab havde besluttet at prioritere deres arbejde. Og de holdt ved beslutningen, og arbejdede til slutningen med deres malerier, der siden har bragt usigelig glæde til hundredtusindvis af kunstelskere.

Garé døde den 10. marts 1993. Hun er begravet ved siden af sin mand på Hillcrest Memorial Cemetery i Grants Pass, Oregon (se The Farewell i den internationale sektion).