Egyptisk:
I FC0029 The Mummy's Ring (SR) rejser ænderne til Egypten, hvor de møder en kult, der dyrker den gamle religion og dens symboler. Bl.a. ses to tjenere iført masker forestillende Anubis, den sjakalhovedede dødsgud.

Islamisk:
Allah nævnes i U$55 McDuck of Arabia (AA07/1967).

Nordisk:
I U$34 Mythic Mystery (AA28/1962) præsenteres vi for overguden Odin, stormguden Thor, lysguden Balder samt Odin's hustru Frigga.

Hindu:
Vishnu, bevareren, nævnes i U$24 The Twenty-Four Carat Moon (AA41/1974).

Nordamerikansk:
Manitou, den store ånd, nævnes i WDCS202 'The Weather Hole' (AA09/1958).

Græsk:
Overguden Zeus nævnes i U$43 For Old Dime's Sake (AA21/1964), og Zeus' hustru Hera, visdommens gudinde Athene samt kærlighedens gudinde Afrodite ses i U$34 Mythic Mystery (AA28/1962).

Romersk:
Overguden Jupiter, Jupiter's hustru Juno, ildguden Vulkan, kærlighedsgudinden Venus samt månegudinden Diana ses i U$34 Mythic Mystery (AA28/1962).

Kristendom:
Skønt Barks selv var kristen, lavede han kun få henvisninger til sin egen religion bortset fra nogle få håndfulde historier omkring kristne helligdage (jul, påske, Valentinsdag), men ingen af disse historier tog egentligt afsæt i religiøse emner. Én reference til kristendom nævnes i U$10 The Fabulous Philosopher's Stone (AA04/1976), hvori Joakim følger et spor omkring tempelridderne, der drog fra Europa til Det hellige Land.

Sodom (Sodoma):
Nævnt i U$44 Crown of the Mayas (AA13/1967). Det bibelske Sodoma (velnok bedst kendt i sammenhæng med nabobyen Gomorra) blev ødelagt af Gud, fordi indbyggerne var blevet gudløse.

Uxmal:
Nævnt i U$44 Crown of the Mayas (AA13/1967). Engang mayaernes religiøse hovedstad (selve navnet Uxmal er en senere benævnelse; i dag véd vi ikke, hvad mayaerne selv kaldte deres by).

Palestine (Palæstina):
Nævnt i U$44 Crown of the Mayas (AA13/1967). Palæstina, også kendt som Det hellige Land, var op gennem middelalderen mål for flere europæiske korstog.

Olympus (Olympen):
Nævnt i U$34 Mythic Mystery (AA28/1962). Hjemstedet for de græske guder.

Kirker:
I U$60 The Phantom of Notre Duck (AA43/1967) giver Barks os en hel historie, der udspiller sig i Andeby's domkirke. Han undgår omhyggeligt at vise prøver på typiske kristne interiører såsom kors, alter, prædikestol, døbefont og bibler. I WDCS273 A Duck's Eye View of Europe (AA03/1964) giver Barks os et tåget glimt af Markus-kirken i Venedig set ude fra kanalerne.

Jonah (Jonas):
Fiskeren, der blev slugt af en hvalfisk, men som Gud lod undkomme uskadt tre dage senere. Jonas er den oftest refererede bibelperson i Barks' historier. I WDCS152 'The Talking Dog' (AA11/1954) bliver Anders rent faktisk slugt af en hval under forsøget på at sætte en stor verdensrekord, og i U$18 Land of the Pygmy Indians (AA52/1961) lider han næsten samme skæbne - denne gang forfulgt af en kæmpemæssig stør. Og U$48 Jonah Gyro (AA35/1964) har ligefrem titel efter den bibelske person.

Goliath (Goliat):
Goliat var en palæstinensisk kriger, der sagdes at have været over 230 centimeter høj! Da palæstinensernes hærstyrker rykkede frem mod israelitterne, stod han frem og udfordrede deres bedste kriger til en tvekamp. Efter en ventetid på 40 dage meldte den unge David sig. Til trods for at han var af almindelig højde og uden rustning, lykkedes det ham at uskadeliggøre den mægtige Goliat med en stenslynge. Nævnes i U$36 Duckburg's Day of Peril (AA41/1962).

Solomon (Salomon):
Denne bibelske konge er nævnt i U$19 The Mines of King Solomon (AA01/1959) og i U$55 McDuck of Arabia (AA07/1967). I sidstnævnte bliver Dronningen af Sheba (Saba) også nævnt. De to kongelige personer blev senere portrætterede af Barks i dennes sidste - aldrig færdiggjorte - maleri #8-96 Queen of Sheba. I maleriet er dronningen den dominerende figur, medens Salomon kikker lidt forskræmt frem bag en stor pille.

Samson:
Samson var en israelit, om hvem en engel fortalte, at han en dag ville udfri sit folk fra filistrene. Han giftede sig med en filisterpige, Dalila, men straffes herfor. Ved hjælp af sin kolossale styrke bryder han fri af fængslet og dræber tusind filistre. Dalila får at vide, at Samson's styrke ligger i hans hår, så hun klipper det af, hvorefter Samson blindes. Efter lang tids straf føres han til filistrenes tempel, som han egenhændigt ødelægger, men han dør også selv. Samson nævnes i FC0291 The Magic Hourglass (GB02) og i WDCS069 'Better Biceps' (AA02/1977) (sammen med Dalila).

The Wise Men (De vise Mænd):
I forbindelse med Jesusbarnets fødsel rejste konger fra Perserriget til hans beskedne fødested for at tilbede ham og give gaver. Skønt Biblen aldrig nævner, at der skulle være tre konger, er deres traditionelle navne Kasper, Melchior og Balthazar. De ses som en vignet i CP01 Letter to Santa (SA).

Djævlen:
I FC0300 Bigtop Bedlam (AA10/1959) kommer Anders ud for en forklædningskunstner i cirkus. Én af forklædningerne er et djævlekostume. En anden djævel - denne gang fremstillet af voks - ses i WDCS231 The Wax Museum (AA29/1960). Djævlen har flere navne i Biblen; Satan og Belzebub er velkendte. Sidstnævnte anvendte Barks som navn på heksen Hazel's kost i DD26 Trick or Treat (SR).

Munke:
Én af gæsterne ved fiestaen i FC0328 In Old California! (SR) er en munk i den traditionelle kutte og med rundraget hoved.

Medicinmænd:
Barks brugte medicinmænd ved enkelte lejligheder. Ét eksempel er den afrikanske mærkværdighed, der opsøger Gearløs i U$32 That Small Feeling (AA39/1961). Desuden udklædte Anders sig som medicinmand i WDCS202 'The Weather Hole' (AA09/1958), og både Joakim og Højben forsøgte sig på samme måde i U$35 The Golden Nugget Boat (AA41/1962).

Dervisher:
Betegnelsen Dervish dækker som regel over et religiøst, muslimsk broderskab kendt for at leve i ekstrem fattigdom. En gruppe dervisher optræder for ænderne i U$37 Cave of Ali Baba (AA23/1963).

Fakirer:
Betegnelsen Fakir dækker over rigtig mange ting, men i den religiøse version messer han hellige navne og læser højt af hellige skrifter. Barks anvendte fakirer ved sjældne lejligheder (den, man vel husker bedst, er måske den udklædte Højben i FC0263 Trail of the Unicorn (SA)). Underligt nok benyttede Barks især fakirer i sine én-siders historier.

Helgener:
Indenfor kristendommen er en helgen en kanoniseret person, der må tillægges gudedyrkelse. Den franske bondepige og frelser Jeanne d'Arc var en sådan person. Hun kan ses i WDCS231 The Wax Museum (AA29/1960). En anden helgen, der dyrkes i dag - sikkert nok især i merkantilt sammenhæng - er Sankt Valentin, der nævnes i WDCS150 'Donald the Mailman' (AA11/1953) og WDCS258 Ten Cent Valentine (AA36/1975).

Bethlehem-stjernen:
Da den bibelske Jesus blev født i Bethlehem, lyste en klar stjerne over fødestedet. Stjernen fungerede som vejviser for De vise Mænd. Barks tegnede symbolet som vignet i FC0367 A Christmas for Shacktown (SH19) og i CP01 Letter to Santa (SA).

Påskeæg:
Den sande oprindelse for traditionen med kulørte påskeæg fortaber sig i fortidens tåger, men det er rimeligt at antage, at traditionen har rødder i Jesus' genfødsel og ny liv, hvilke også er symboler for ægget. Barks skrev en hel historie om påskeæg i WDCS151 'Easter Parade' (AA07/1956).

Totempæle:
Flere nordamerikanske indianerstammer anvender udskårne træstammer som tilbedningssymboler. Barks tegnede dem fra tid til anden som baggrunde, men i FC0263 Land of the Totem Poles (GB01) og i WDCS230 Black Wednesday (AA23/1960) spillede de en vis rolle.

Valentins-kort:
Valentin var præst i 200-tallets Rom. Ifølge én legende (der findes flere at vælge imellem) blev han dømt til døden af kejseren, hvorefter han skrev et afskedsbrev til en ung kvinde, han var blevet forelsket i, og han underskrev brevet 'From your Valentine'. Valentins-kort findes i WDCS150 'Donald the Mailman' (AA11/1953) og WDCS258 Ten Cent Valentine (AA36/1975).