
Carl Barks var en utrolig talentfuld
historiefortæller og idémand, og han skrev næsten alle sine
historier selv. Fra tid til anden fik han dog manuskripter -
eller bare ideer - fra de professionelle forfattere på Western
Publishing, men han omskrev altid oplæggene, så de passede til
hans specielle stil og levende fantasi. Det uundgåelige resultat
var, at historierne endte med at være mere Barks' egne end nogen
andres.
Den eneste undtagelse fra reglen synes at være den tidlige
historie FC0079 The Riddle of the Red Hat
(TAA46/88 Balladen om Den røde Hat)
fra 1945, som han bare tegnede efter Western's manuskript.
Grunden var, at historiens figurer var hentede fra museuniverset
(Mickey og Minnie Mouse, Fedtmule, Maren Malkeko samt Sorteper),
og dette koncept appellerede simpelthen ikke til Barks. Han
færdiggjorde dog loyalt projektet, men han bad derefter om at
blive fritaget for den slags arbejder i fremtiden. Lykkeligvis
blev hans anmodning accepteret. Han overgik atter til sit elskede
andeunivers...
Én af Barks' få bidragsydere var hans
ældste datter Peggy. Hun fandt på ideer til 5 10-sidershistorier,
da hun var i trediverne, og hendes far betalte den rimelige sum
af 10 dollars pr. idé. Her er de...

 |
WDCS198
'Knight Ball' - 1957 (AA26/1957) Anders bliver inviteret til et
kostumebal, og han klæder sig ud som ridder i
skinnende rustning. Det skal vise sig at være en
klog beslutning!
|
|
 |
WDCS200
'Pet Service' - 1957 (AA01/1958) Anders
starter en kæledyrsservice, og nevøerne skal
passe på kundernes underlige kæledyr; en
elefant, en myresluger, en edderkop...
|
|
 |
WDCS211
'Wishing Stones' - 1958 (AA13/1959) Anders læser en bog om sorte
ønskesten på en tropisk ø, og nevøerne gør
nar af ham for at tro på historien. Men snart er
de alle på vej til øen...
|
|
 |
WDCS218
'Porpoise Hunt' - 1958 (AA34/1959) Anders øjner muligheden for at
tjene nogle nemme penge ved at levere marsvin til
Andeby's akvarium. Men han skal lige fange dem
først!
|
|
 |
WDCS231
The Wax Museum - 1959 (AA29/1960) Anders er den ny nattevagt på
Andeby Vokskabinet. Det skulle være et nemt job,
hvis altså ikke figurerne flyttede sig hele
tiden...
|
|
BONUS |
 |
 |
Ingen
andre medlemmer af Barks' familie bidrog med
ideer til hans historier undtagen hans tredie og
højt elskede kone Garé, der fandt på et gag
til WDCS160 'The Camel Story' (AA12/1954)
fra 1954.
Det er historien, hvor nevøerne prøver at finde
på en julegave til Anders. Det lykkes dem at
købe en kamel - intet mindre - fra en nedlagt
cirkus, og Anders er naturligvis dybt chokeret.
Han mumler helt perpleks:
Jo - men har den ikke været frygtelig dyr?,
hvortil nevøerne glædestrålende svarer: Ih
nej, vi fik den for 10 kroner - og hvis vi havde
haft 50 kroner, så kunne vi ha' fået en elefant... |
|
http://www.cbarks.dk/DATTERHISTORIERNE.htm |
|
Dato 23-06-2004 |