Carl Barks var altid vellidt blandt sine tegnerkolleger, som selvfølgelig derfor lavede adskillige venskabelige karikaturer af ham. Det startede i Disney-årene (1935-1942), hvor alle kollegerne plejede at fjolle rundt og drille hinanden med dét, der var deres værktøjer - pen og papir. Papiret blev spildt!, erindrede Barks senere. Og det var papir af allerhøjeste kvalitet!
Det virker, som om Barks var et af favoritofrene i disse tegnede parodier, og enkelte af hans personlige attributter hjalp med garanti også med - de store hornbriller og den prominente næse. Men Barks var også lidt af en énspænder, der var mere interesseret i sit arbejde. Denne egenskab indbragte ham flere kælenavne, som det ses herunder. Desuden havde han lidt andre interesser end sine kolleger, hvilket også skinner igennem i tegningerne.

De viste eksempler stammer fra forskellige tegnere såsom Chuck Couch og Nick George, og de blev alle til som indforståede morsomheder fra øjeblikket. Men de er stadig meget fornøjelige, for de giver os et glimt af Barks' hverdagsliv på tidspunktet.