OPTAKTEN

Historien fra 1942 i FC0009 'Donald Duck finds Pirate Gold' (GB01 'Sørøverskatten') markerer det tidspunkt, hvor Carl Barks startede sin tegneseriekarriere i folks bevidsthed. Det var også det eneste tidspunkt indtil sin pensionering i 1966, at han tegnede en historie sammen med en anden kunstner. Denne var Jack Hannah, som Barks havde arbejdet med fra de tidlige år ved Disney's, og de havde fungeret som et solidt makkerpar i tegnefilmsafdelingen lige siden. Men de var begge kørt trætte af jobbet og muligheden for at skabe en tegneseriehistorie blev grebet med entusiasme. Det viste sig dog senere, at Hannah vendte tilbage til sit arbejde som Story Director på adskillige tegnefilm, hvorimod Barks havde fundet sit kald. Her er hans debut.

Snehvide og De Syv Dværge's gigantiske succes fra 1937 inspirerede Disneystudioerne til at påbegynde lange tegnefilm baserede på klassikere, og Robert Louis Stevenson's Skatteøen var et naturligt valg.
Formentlig i 1939 lavede de tre forfattere Harry Reeves, Roy Williams og Homer Brightman den indledende gendigtning, der skulle være blevet til en tegnefilm, men den kom aldrig til produktionsstadiet. Projektet blev lagt på hylden efter at ikke færre end 1.200 storyboard-skitser var udført. I starten bar den forskellige titler såsom Morgan's Ghost, Pieces of Eight og Three Buccaneers. Sidstnævnte titel hentydede til, at hovedrollerne var besat af Disney's populæreste figurer på det tidspunkt - Mickey, Fedtmule og Anders (plus Pluto i en mindre rolle). Således adskilte den sig fra Hannah's og Barks' version, hvori kun Anders forblev sammen med sine tre nevøer.
I 1942 viste forfatteren Bob Karp det gamle filmmanuskript til Hannah og Barks, og de blev begge begejstrede. Efter en grundig gennemgang af synopsen gik de med til at lave historien om til en tegneserie. Karp skrev manuskriptet om til deres fulde tilfredshed og gav det navnet Donald Duck finds Pirate Gold.

Jack Hannah
var ansat ved Disney's i mange år, og han arbejdede som tegner, forfatter og instruktør på de korte tegnefilm. Senere gik han til Walter Lantz-studioerne, hvor han iscenesatte et utal af film med Søren Spætte.

Bob Karp
startede hos Disney's som forfatter, og han begyndte i 1938 med at levere manuskripter til den brilliante tegner Al Taliaferro's énsider med Anders And i mange år fremover. De to mænd havde et frugtbart samarbejde, der også resulterede i flere ny Disneyfigurer såsom Rip, Rap og Rup, Bedstemor And og - delvis - Andersine And.

Homer Brightman
skrev og kreerede de første få af Al Taliaferro's daglige Anders And-striber, men snart overtog Bob Karp dette job. Brightman var en alsidig idémand og forfatter, der arbejdede med flere af Disney's korte tegnefilm samt med en del af de lange såsom The Three Caballeros, The Adventures of Ichabod and mr. Toad og Askepot. Senere drog han - som Hannah - til Walter Lantz som forfatter til mange episoder med Søren Spætte.

Harry Reeves
var forfatter ved Disney's, da Barks kom til i 1935, og snart arbejdede de sammen i story-afdelingen, hvor de skrev en del manuskripter til de korte Anders And-tegnefilm. Senere blev Reeves forfatter på bl.a. Saludos Amigos, The Adventures of Ichabod and mr. Toad og Askepot. Han forlod Disney's i 1948.

Oskar LeBeck
sad som redaktør for Western Publishing, da Hannah og Barks kontaktede ham i 1942. På det tidspunkt var han allerede kendt som forfatter på en vifte af børnebøger såsom Alice in Wonderland og The Wizard of Oz. Efter at have forladt Western slog han sig ned som forfatter af science fiction-litteratur.

Historien er helt ligetil, idet den simpelthen handler om jagten på en begravet skat eller mere præcist - den berygtede engelske sørøver Henry Morgan's skat. Sorteper - i forklædning - er kaptajn på en skonnert bemandet med hans forbryderiske hjælpere, og han tager Anders og nevøerne samt papegøjen Kakadu og dennes skattekort til skatteøen.

Papegøjen Kakadu (Yellow Beak)
var ikke én af Hannah's og Barks' opfindelser, idet Disneystudioerne allerede var travlt optaget af en tegnefilm med den lille fugl under navnet Joe Carioca. Det var langfilmen Saludos Amigos fra 1943, og i 1945 havde han én af hovedrollerne i Three Caballeros. Man havde planlagt flere film, men de nåede aldrig længere end til storyboardet. Han blev også anvendt nogle få gange som tegneserie uden at være succesrig nok til at overleve.
Men papegøjen blev egentlig opfundet i storyboardet til Morgan's Ghost, hvor han allerede havde de træk, som Hannah og Barks benyttede. Han fremstod som en sørøverpapegøje med træben, og han var passende klædt med frakke, rød vest, halsklæde og sørøverhat.

Katten Sorteper (Black Pete)
er så afgjort den længstlevende Disneyfigur med start i tegnefilmen Alize Solves The Puzzle fra 1925, og senere var han den perfekte skurk i mange tegnefilm med Mickey, Anders, Fedtmule og andre. Han begyndte med navnet Bootleg Pete, men skiftede senere mellem bl.a. Pete the Bear, Pegleg Pete, Putrid Pete, Pistol Pete, Bad Pete, PeeWee Pete, The Cactus Kid, Pegleg Pedro, Pierre the Trapper, Mr. Sylvester Macaroni og - Black Pete.
Lige fra starten havde han to distinkte kendetegn - en stinkende cigar i mundvigen samt et karakteristisk træben. Dette forsvandt dog, idet tegnerne havde åbenlyst besvær med at huske, hvilket af benene der var af træ. I tegnefilmen Two Gun Mickey fra 1934 besluttede man endeligt at skille sig af med det, idet træbenet i denne ene film skiftede plads ikke færre end fire gange!
Inden deres fælles tegneserieprojekt havde Hannah og Barks lavet flere tegnefilm, hvori Sorteper var den sædvanlige skurk i samspil med Anders. I de fleste af disse var Hannah krediteret som fortæller og Barks som Story Director.

Gennem hele sommeren 1942 arbejdede de to venner på serien ved tegnebordene i det meste af deres fritid. Det foregik udenfor arbejdstid, idet de stadig var ansatte hos Disney's.
De opdelte materialet mellem sig med 32 sider til hver, hvor Hannah tog sig af indendørsscenerne, og Barks tegnede udendørsscenerne, men det er utroligt svært at se, hvem der lavede hvad. Det kan dog nævnes, at Hannah tegnede siderne 3, 4, 6-11 plus 41-64, mens Barks stod for siderne 1, 2, 5 og 12-40.
Som helhed holdt Hannah sig til de aftalte modelsheets, mens Barks ikke tog så tungt på det. I tekstboblerne anvendte Hannah ofte fede bogstaver ved udråb, hvilket Barks sjældent gjorde. Desuden lavede Hannah kun ringe - om nogen - research, hvorimod Barks flittigt benyttede National Geographic magasinets majnummer fra 1940 som inspiration til havnen og Sorteper's skonnert.

Når man sammenligner de oprindelige storyboardskitser med tegningerne i den færdige tegneserie er det slående at se, hvor tæt Hannah og Barks rent faktisk kom til originalerne - især med tanke på at de aldrig så dem! Karp udfærdigede manuskriptet fra originalteksterne (den oprindelige tekst ses under skitserne i forkortet form), mens Hannah's og Barks' tegninger præsenteres ved siden af (med sidenummer og kunstner nævnt).


A dark figure slams the door open and stands in the room	Side 6 Hannah


It is a 'dear old lady' who offers to provide ship and crew	Side 18 Barks


Pete stuffs Donald back in the hammock and curses to himself	Side 27 Barks


Pete fumbles for a match, and...	Side 30 Barks


See where it is buried by looking through the eye of the skull	Side 57 Hannah


Donald, dazzled by gold, can hardly believe his eyes!	Side 60 Hannah

Man kan levende forestille sig, hvordan de to mænd rystende nervøse kontaktede Western, der indehavede licens til at udgive Disney's tegneserier. Men der var ingen problemer. Forlaget havde hårdt brug for nyt materiale - og nyt blod - efter at have reproduceret avistegneserier i hefteform gennem længere tid, så deres arbejde blev prompte antaget, og de blev betalt med 10 dollars pr. side.
Historien blev omgående en kioskbasker med dens konstante gags og lagkagekomik samt sit minimum af tekst. Det var samtidig et spændende eventyr, der viste Anders i en mindre neurotisk rolle. Tegnefilmens Anders var næsten altid en fremfusende og kolerisk fremtoning, men Hannah og Barks - der forstod både fordelene og begrænsningerne ved tegneseriemediet - omdannede Anders og nevøerne til eventyrere.
I 1978 tænkte Barks tilbage under et interview: Pirate Gold beviste overfor forlæggerne, at Anders ikke absolut skulle være oppe på de høje nagler for at være interessant. Hans kluntede fejl og velsignede uskyld overfor farer samt hans uhyrlige offerstatus var lige så morsomme som hans anfald. Han fungerede fint i en sympatisk rolle, og hans ellers uartige nevøer stod sig også fint som 'hjernerne' i familien. Alle optrinnene med den blåøjede Anders, der havner i håbløse situationer, fra hvilke han reddes af sine skarpsindige og mistænksomme nevøer, var fornemt udviklede i denne historie, og de er blevet videreført i mange andre lignende eventyr siden.
En lille finurlighed: Da Pirate Gold kom på gaden, fik Barks aldrig - som det ellers er sædvane - et gratis eksemplar fra Western. Han måtte ned i sin kiosk for at købe et par stykker.