Selvfølgelig blev Carl Barks en industri ligesom Disney gjorde det gennem årene. Mange seriøse og velmenende firmaer og personer har kreeret fine produkter, der hver på deres måde er med til at hylde en enestående mand og hans livsværk. Uundgåeligt er de blevet efterfulgt af lykkejægere med underlødige produkter, men disse er ikke interessante i dette forum. Denne side beskæftiger sig udelukkende med de solide og lødige samlerobjekter, som Barks accepterede.

Siden vil være af arbejdende karakter forstået sådan, at du får lejlighed til at præsentere dine egne unikke memorabilia. Formålet er, at du skal kunne sælge emnerne i et forum, der rækker ud over hele jordkloden. Det er derimod IKKE meningen, at siden skal blive en markedsplads for køb og salg af brugte ting som f.eks. blade og bøger - med undtagelse af de få tilfælde, hvor Barks har signeret dem og dermed godkendt materialet.

Hvis du er ejer af et unikt Barks-objekt, som du ønsker at sælge, er du velkommen til at kontakte hjemmesiden og fortælle om det. Herefter afgøres det - udelukkende af redaktøren - om det kan optages og hvordan. Med hensyn til priser vil der være to muligheder; enten angiver du en fast pris, eller du udskriver en auktion, hvor prisen ikke er fast. Skriv til Peter Kylling på cbarks@cbarks.dk.
Selve handelen er udenfor hjemmesidens regi, da den aldrig har været tænkt som hverken en markedsplads eller en byttecentral. Den etablerer kun kontakten med sælgeren og præsenterer hans samlerobjekt. Derefter er det en sag mellem sælger og købere. Efter en mulig vellykket handel skal du naturligvis kontakte hjemmesiden, således at det solgte kan blive fjernet fra din side.

Vigtigt: Denne side skal kun betragtes som en prøveballon, der skal afgøre, hvorvidt et forum med præsentation og handel med lødige produkter har tilstrækkelig interesse blandt læserne, og den kan lukkes uden varsel, hvis en sådan interesse ikke er til stede. Det er helt op til dig...

 

TILBUD FOR ØJEBLIKKET:
KRUS
FRIMÆRKEHEFTE

 

 

http://www.cbarks.dk/SAMLEROBJEKTERNE.htm   Dato 19-09-2002