HOVED

En ands hoved må være lavet af uforgængeligt materiale, fordi intet synes at kunne gøre det permanent skade. Flere gange har vi set Anders falde fra store højder og lande på hovedet, men han plejer bare at spadsere videre! Indimellem baldrer han endda frivilligt hovedet ind i mure og vægge for at berolige sig selv...

Ganske ofte ser vi de mandlige ænders hatte flyve op fra deres hoveder. Man kunne mistænke, at dette skyldes en eksplosiv opsvulmen af hovedet forårsaget af en pludselig og massiv blodtilførsel, når ænderne er ophidsede. Det forklarer dog ikke, at hattene også farer i vejret, når deres ejermænd bliver forskrækkede.

Vi véd derimod, at i det mindste Anders har et kolossalt halshul: I WDCS185 'New Year's Resolutions' (AA01/1957) overværer vi, at han sluger en bagt kartoffel, der er dobbelt så stor som bredden på hans hals! Han klarer mesterstykket ved at massere kartoflen ned med fingrene udenpå halsen...

HOVEDHÅR

Det skal slås fast med det samme: Hår, der gror på en fjeret and, er en selvmodsigelse - men det ser sandelig ud til at virke på de få figurer, der rent faktisk har hovedhår!
Og her er det de kvindelige ænder, der fører an: Bedstemor And var den første med sit højt opsatte hår, og Barks 'udstyrede' selv to af sine egne figurer med både naturlig og passende hårpragt, nemlig Gyldne Gulda og Hexia de Trick.
Hår på mandlige ænder er sjældent forekommende: Guld-Iver Flintesten og John D. Rapfeller - begge opfundne af Barks - har hovedhår, og i en kort sekvens i WDCS158 'The Beekeeper Story' (AA06/1954) ser vi minsandten vor egen Anders, der børster og parfumerer noget, der bestemt ligner hår!

ANSIGTSHÅR

Joakim har bakkenbarter, og Guld-Iver har fuldskæg. I begge tilfælde kan man dog diskutere disse påstande, idet Barks aldrig tegnede håret så detaljeret, at man med sikkerhed kan udskille, hvorvidt der er tale om meget fine fjer i stedet, men det er rimeligt at antage, at han anså ansigtsornamenteringerne for at være en form for hår.

ØJNE

Det virker, som om en ands øjne gennemgår en vis forvandling under opvæksten, hvilket er let at forvisse sig om, når man sammenligner nevøernes øjne med Anders' øjne; børns øjne sidder et stykke oppe over næbbet, hvorimod voksnes øjne er i forbindelse med næbbet.

Ændernes øjne kan se højst forskellige ud afhængigt af humøret; normalt er de temmelig store, men ved ophidselse bliver de små, og øjenæblerne bliver endda røde. Hvis Anders føler sig helt elendig, bliver hans pupiller tomme, dvs. hvide med en omgivende sort ring.

Alle ænderne synes at have et udmærket syn med undtagelse af de få figurer, der bærer briller. Joakim's afhængighed af dette hjælpemiddel stod forbløffende klar i U$21 The Money Well (AA20/1962), hvor han var blind som en muldvarp, fordi hans hidtidige briller var slidt op(!). Men når hans briller ellers fungerer, kan ingen andre ænder konkurrere med Joakim's falkeøjne; han alene kan spotte en mønt på kilometers afstand!

Barks benyttede sig i øvrigt af en velkendt tegneteknik, der ikke altid opdages af læseren. Når han tegnede ænderne, lavede han et lagkagesnit i deres øjne i modsat retning af, hvor de kikkede hen. På den måde virkede øjnene mere levende og skinnende, og det var lettere at se, hvad de kikkede på.

ØRER

Selvfølgelig har ænder ører. Vi ser dem bare ikke. Men der er talrige beviser på dette (rent bortset fra det åbenlyse faktum at de har en fin hørelse); flere gange har vi set dem presse vand og røg ud og en enkelt gang endda Havre-Knas!

I nogle få historier viste Barks os faktisk ænder med ydre ører. Prins Char Ming fra U$64 Treasure of Marco Polo (AA27/1997) er et eksempel.

MUND

NÆB: Især Anders' næblængde varierede ofte i forhold til hans hovedstørrelse. Barks var ikke selv klar over, at han langsomt ændrede næbbets længde, før han blev gjort opmærksom på det. Derefter justerede han længden til at svare til dén, der benyttedes i de dages tegnefilm. Men han sagde altid senere, at han bedst kunne lide de lange næb.
Disney-ændernes næb ligner meget rigtige ænders, men de er væsentligt mere alsidige. Skønt de forekommer mere stive end gummiagtige, har figurernes næb en udtalt plasticitet, når det kræves; de kan rundes i en kysseattitude, og de kan rynkes i en snerrende ditto.
Når Anders blev meget overrasket, vred eller kommanderende, kunne Barks sommetider finde på at placere hans vidtåbne næb i en umulig vinkel, hvor undernæbbet røg langt ud til venstre for halsen.

TÆNDER: Vi véd, at ænderne har et fuldt tandsæt inde i deres næb, fordi vi har set dem skære tænder ved talrige lejligheder. Dog er de vældig godt gemte og helt usynlige, når de åbner munden. Lidt af et trick, ikkesandt?

TUNGE: Ændernes tunger er højst metamorfiske; nogle gang er de korte, andre gange lange, og de skifter form fra ovale til trekantede. Desuden har Anders' tunge en forbløffende egenskab; han er i stand til at stikke sin tunge ud gennem sammenbidte tænder!