Carl Barks
var udstyret med en enestående fantasi og idérigdom, når han
komponerede sine historier. Men fra tid til anden lånte han
ideer fra andre kilder. I starten af sin historiekarriere lånte
han fra Disney's korte tegnefilm, og senere dykkede han ned i
mange forskellige forfatteres arbejder for at finde inspiration.
Men trafikken virkede begge veje. Andre mennesker lånte fra
Barks. Selvfølgelig har Barks gennem årene været set som et
forbillede, hvilket i sig selv har fremelsket mange hengivne
tegnere, der producerer i hans ånd, men der har også været
andre. Her er en lille blanding af forskellige mennesker, der
alle har haft gavn af Barks' historier på forskellig måde.
KENO DON ROSA | |||
Mange af dagens tegnere er fulgt i Barks' fodspor. Én af de mest kendte er amerikaneren Keno Don Rosa, hvis historier ofte ligger tæt op ad hans idol - Barks. | |||
Rosa har lavet mange opfølgere til Barks' historier. Her er opfølgeren til Barks' velnok mest populære, lange eventyr. |
|||
Rosa skrev en række historier, i hvilke han udviklede Joakim's fortid. Indimellem kopierede han nogle af Barks' tegninger til brug i sine egne historier. |
|||
I mange af Rosa's historier er der klare henvisninger til Barks' historier, skønt mange af referencerne er mere eller mindre dulgte. I denne rude placerede Rosa ikke færre end 5 figurer tagne fra velkendte historier. Fra venstre kan følgende genkendes: Maharajahen af Pengostan (AA10/1952), Sten Grå (SH16), en repræsentant fra Brutopia (GB04), Sten Krævenberg (SH22), og Krøsus Pralenberg (AA36/1959). |
WESTERN | ||
Fra 1946 til 1949 udgav Whitman Publishing Company (Western) nogle af Barks' historier. Alle sider var skiftevis tegninger af Barks ledsagede af tekster skrevne af ukendte forfattere. | ||
![]() Donald Duck and Ghost Morgan's Treasure En version af GB01 Sørøverskatten |
![]() Donald Duck and the Green Serpent En version af SR Flodens Skræk |
![]() Donald Duck in Volcano Valley En version af AA19/1963 Rejsen til Vulkandalen |
KARL KRØYER | |
![]() Damperen på vej mod overfladen... |
AA11/1957 |
Datoen: 14. september 1964.
Stedet: Kuwait City's havn. Begivenheden:
Den 2.000 tons tunge lastdamper Al-Kuwait medførende
næsten 6.000 levende får i sin last kæntrede og sank i
havnen. Eftersom byen pumpede drikkevand fra havnen, var
hurtig indgriben nødvendig, så vandet ikke blev
forurenet af de rådnende dyr, der hurtigt ville gøre
vandet giftigt. Som følge af det enorme antal dyr,
havneanlæggets dybde og det mørke vand, kunne
almindelige ideer til en løsning ikke anvendes.
Myndighederne sendte derfor et råb om hjælp ud til hele
verden, og det blev hørt af den danske fabrikant,
ingeniør og opfinder Karl Krøyer, der ilede til stedet. Han indså, at den eneste løsning var at hæve damperen i ét stykke og transportere den til et sted, hvor den kunne tømmes forsvarligt. En idé dukkede op; Krøyer huskede at have læst en historie i AA11/1957, hvor Anders And og hans nevøer hævede en sunken lystsejler ved simpelthen at pumpe store mængder af luftfyldte bordtennisbolde ind i vraget for på den måde at tvinge det op til overfladen. Ideen fungerede fint, og Krøyer udtænkte en måde at gentage tricket med damperen. Han forstod hurtigt, at almindelige bordtennisbolde ikke ville kunne klare opgaven i det virkelige liv, så han opfandt en speciel type perlestore kugler af et specielt polystyrénskum, der blev bagt til luftfyldte bobler, der kunne optage 40 gange deres egen volumen, så de fik enorm flydeevne i vand. De mange millioner kugler blev formet og bagt på stedet og i en stadig strøm pumpet direkte ned i damperens skrog. Først mellem de to øverstliggende dæk og derefter ind i de nedre regioner. Man brugte 150 tons af disse ultralette skumkugler til at hæve damperen i ét stykke, hvorefter den omgående blev bugseret væk for at blive tømt. Senere: Efter denne fuldendte succes rejste Krøyer videre for at hæve en dansk coaster, der var sunket i havnen ved Sukkertoppen (nu Maniitsoq) i Grønland, hvorefter han ansøgte om patent på sin opfindelse. Men hans ansøgning blev afslået. Hvorfor? Fordi opfindelsen ikke var ny! Den havde allerede været offentliggjort ved en tidligere lejlighed - i AA11/1957... |
LUCAS / SPIELBERG | ||
![]() Raiders of the Lost Ark |
AA38/1961 Onkel Joakim får Lyst til at prøve noget Nyt |
AA24/1960 Onkel Joakim og Inkaguldet |
De verdenskendte filmskabere George Lucas og
Steven Spielberg har været hengivne Barks-fans siden
barndommen, og de anvendte flere af Barks' ideer i nogle
af deres film. Min største glæde ved Carl Barks'
historier er deres fantasirigdom. De er så fulde af
skøre indfald - unikke og specielle, udtalte Lucas
engang. I Indiana Jones-trilogien Raiders of the Lost Ark
(1981), The Temple of Doom (1984) samt The Last Crusade (1989)
anvendte filmmagerne adskillige af fælderne fra AA38/1961
Onkel Joakim får Lyst til at prøve noget Nyt
og AA24/1960 Onkel Joakim og Inkaguldet.
Eksempler er flyvende pile, et gigantisk segl, en
vagtstatue, en kæmpemæssig stenkugle og en tunnel, der
hurtigt fyldes med strømmende vandmasser. Endvidere hævder nogle, at Spielberg's film Batteries Not Included (1987) har klare hentydninger til AA12/1968 Onkel Joakim og De små Grønne, hvori Joakim handler med bittesmå, udenjordiske væsener. I Spielberg's film tvinges lejere i en boligblok til at flytte fra deres hjem af lyssky personager, men bittesmå, udenjordiske væsener kommer til hjælp og anvender deres overlegne evner mod forbryderne. |
EFTERFØLGERE | ||
Barks har givet mange mennesker ideer til opfindelser, der i dag er rimeligt almindelige og velkendte. Her er nogle eksempler fra Georg Gearløs' værksted - og husk: Barks kom først... | ||
AA41/1976 Originalt: Oppusteligt boblehus. I dag: Anvendes til flytbare sportshaller, kirker og meget andet. |
![]() AA21/1963 Originalt: Trægronings-indsprøjtninger. I dag: Arborister injicerer gødning og pesticider direkte ind i træstammer. |
![]() AA08/1958 Originalt: Et meget kraftigt farvestof. I dag: Potente farver, der kun skal benyttes meget sparsomt. |
AA22/1958 Originalt: En skumsten, der kan modstå kraftige slag. I dag: Flere moderne polymér-blandinger har denne evne. |
U$24 (Ikke dansk) Originalt: Cyklon-detektor. I dag: Cyklon- og jordskælvsdetektorer findes i mange udsatte områder. |
![]() AA40/1964 Originalt: Raketbælte, der kan transportere folk rundt i luften. I dag: Énmandsraketbælte. Først set offentligt ved De Olympiske Lege i 1984. |
![]() AA25/1960 Originalt: Lynfremkalder-filmskamera. I dag: Videokamera. |
![]() AA22/1977 Originalt: Topfartsbenzin. I dag: Additiver har forbedret benzins ydeevne dramatisk. |
AA19/1956 Originalt: Vanilleis-bøsse, der er harmløs. I dag: Splatter-pistol. |
http://www.cbarks.dk/LÅNERNE.htm | Dato 19-04-2005 |