tegningerne

Fra 1942 til 1966 skrev og tegnede Barks i alt 6.715 tegneseriesider til de amerikanske tegneserieblade. Han lavede mange forskellige typer serier, men størstedelen var dem på 10 sider, og de foregik væsentligst hjemme i Andeby. Dernæst kom de lange serier, som ofte fyldte et helt hefte, og hvor handlingen næsten udelukkende foregik på rejser i det fremmede.
Men Barks lavede også en hel del 6-siders historier med Gearløs som hovedperson og senere 4-siders med Andersine som drivende kraft. Hun var jo ikke en af hans opfindelser, men han tegnede hende alligevel livligt, ligesom han prøvede kræfter med både Fætter Guf, Mickey Mouse, hans nevøer Mik og Mak samt Minnie Mouse og Fedtmule m.fl.

Carl Barks var en sand virtuos til at sætte sine sider op i layoutmæssig henseende. På den tid var det helt normalt, at man holdt sig strengt til sider, der bestod af otte lige store ruder, men han brød effektivt med dette stive system på flere måder. En overgang lod han f.eks. enkelte ruder trænge ind i andre for at skabe mere dynamik i billederne. Han lader en frø tage et ordentligt hop op i de andre ruder i historien om springfrøkonkurrencen (AA02/1950), mens Anders i en snestorm klatrer op ad en signalmast til en anden rude i postbudshistorien (AA11/1953). Og i historien om Djævelens Tand (AA08/1954) bliver Barks helt ustyrlig, idet siderne overalt rummer dynamisk tilskårne ruder.
Men det var især i de store - ofte episke - halvsiders ruder, han rigtigt udfoldede sig. Man har en helt klar fornemmelse af, at Barks nød at lave disse skilderier, hvor der som regel var en masse detaljer at studere.

Som her i den geniale platismehistorie (AA02/1954), hvor Anders lægger hele sit liv og sin gøren og laden i hænderne på et møntkast. Hvor lang tid mon ikke det har taget at udregne alle vejenes snørklede forløb?

Dette eksempel er hentet fra biavlerhistorien (AA06/1954), hvor Anders må gå til lossepladsen indhyllet i beskyttelsestøj med nevøernes bistade. Vejen går gennem Andeby's centrum, og resultatet ses her i en usædvanligt dynamisk rude, hvor Anders går i midten af billedet, mens alle folk formeligt 'eksploderer' væk fra kernepunktet.

Et fortræffeligt studie i psykologi får vi i eventyret Anders And på Grønland (SH02B). Forhistorien er den, at det er lykkedes Anders at lokke Højben på en vildmand i form af en skattejagt i det høje nord, og nu får han skrupler. Følg billederne og se, hvordan Anders rude for rude fortryder sin handling mere og mere for til slut både fysisk og psykisk at blive trykket ned af sine egne tanker..

Bevægelse var også et af Barks' varemærker. Han kunne som få andre skabe situationer, der aldeles kunne tage vejret fra læseren. Som i dette eksempel, der på ganske enkel vis udtrykker både fart, raseri og frygt. Anders og nevøerne løber så hurtigt, at deres ben ikke rører jorden, mens Anders viser flere tegn på afsindigt raseri (fri af jorden, knyttede næver, tænder(!), blodskudte øjne, oppurret 'hår' og fremadvendende, kraftfuld bevægelse), hvorimod nevøerne er rædselsslagne (fri af jorden, benene går som trommestikker, de har noget der ligner gåsehud ovenpå hovedet, og de har en bagudlænet bevægelse for at få rumperne længst muligt væk fra riset).

Også silhuetter havde Barks styr på. Det er ellers noget af det sværeste at tegne personer som sorte flader, så man vel at mærke kan se, hvem det er uden besvær. Og Barks gik endda et skridt videre, idet han også kunne udtrykke personernes følelser og tanker i de sorte klatter. I den første rude - der selvfølgelig oprindeligt var udstyret med talebobler - er vi alligevel ikke i tvivl om, at Joakim og Anders roligt diskuterer et eller andet oppe i luften, mens nevøerne står mere tvivlrådige overfor det samme syn. I den anden rude skulle Barks slutte en historie med at skildre et større skænderi hjemme hos Anders And. Vi ser ikke selve scenen, men huset løfter sig fra grunden, så vi ikke er i tvivl om, hvad der foregår. Mesterligt!

Barks tegnede et utal af forsider til sine blade, og de kan inddeles i to grupper, hvoraf den ene bestod af rene gags, der udelukkende havde til formål at more læseren, mens den anden var beskrivende, idet han her med en enkelt illustration fortalte, hvilken historie heftet indeholdt. Herunder er samlet nogle få forsider fra begge grupper i tilfældig kronologisk orden.

Det første nummer af Anders And & Co. udkom i marts 1949. På det tidspunkt var Anders And kendt fra især tegnefilm på det danske marked og havde været det i en del år. Men Gutenberghus introducerede Disney-tegneserierne, og herfra stammede også Carl Barks’ Anders And-historier, som allerede fra første nummer var den største attraktion i det danske blad.
Siden har bladet gået sin sejrsgang blandt danskerne, og skønt oplaget er både steget og faldet voldsomt igennem alle årene, så kan man vist roligt konstatere, at det er kommet for at blive. Heldigvis har Gutenberghus (nu Egmont) været villig til at genoptrykke en masse af Barks' eventyr, således at også ny generationer for en billig penge kan få del i hans utrolige verden.
Vi voksne kan så bare ærgre os over, at vores første nummer af Anders And & Co. forlængst er blevet slidt op. Og det koster ikke under 15.000 kroner at købe et pænt eksemplar af det i dag...