Disse sider beskriver - i streng kronologisk
rækkefølge - ALLE de originale, publicerede arbejder (kun
amerikanske førsteudgaver) som Carl Barks lavede til
tegneserierne. Alene antallet af forsider og historier er
overvældende - flere end 1.000 over et halvt århundrede! Hvis
man rigtig fordyber sig i materialet, forbløffes man over, hvor
megen information der kan udledes. Bortset fra den åbenlyse
kronologi der for første gang nogensinde gør det muligt at
følge og sammenligne Barks' arbejde år for år og måned for
måned, kan man også læse andre interessante detaljer; hvem
publicerede hans forskellige arbejder, hvilke historier gav han
titler, skrev han selv alle sine historier, hvilket år var hans
mest produktive osv.
Det er også muligt at udregne nogenlunde, hvornår forsiderne og
historierne rent faktisk blev tegnede. Som tommelfingerregel
sagde Barks engang, at jeg altid prøvede at
være 6 måneder forud for deadlines. Jeg postede arkene til
Beverly-afdelingen, og de sendte dem videre til enten
Poughkeepsie, New York, eller Racine, Wisconsin, afhængigt af
hvem der var ansvarlig for serien. Et kik i
diagrammerne viser, hvor succesfuld han var.
Da der er tale om en rent amerikansk kronologi, der ikke kan overføres til danske forhold, er alle diagrammer opbyggede efter de amerikanske forhold, hvorfor diagrammerne heller ikke er forsøgt oversat. Konstruktionen af alle siderne har klare referencer til et stort antal af denne hjemmesides øvrige sider. The Series (Serierne) og Statistikken er blandt de mest relevante.
DIAGRAMMERNE
MONTH: Indikerer måneden hvori den pågældende tegneserie blev udgivet. Nævnes kun én gang i starten af et felt uanset antallet af serier for måneden. Et blankt felt (der i givet fald altid vil forekomme som det sidste felt) betyder, at det ikke har været muligt at fastslå måneden for serien. PUBLISHER: Næsten alle serierne blev udgivet af Western Publishing men under forskellige navne (se mere HER). CODE: Det normalt anvendte og velkendte system er benyttet (se mere HER). DESCRIPTION: Alle forsider er indikerede med FC. Denne forkortelse kan efterfølges af ms (hvilket betyder, at tegningen illustrerer heftets hovedhistorie), eller af part (hvilket betyder, at Barks kun tegnede en del af forsiden). TITLE: Alle titler med fed skrift er de originale fra serierne. Titler, der ikke er anført med fed skrift (halvdelen af Barks' historier fik ingen titler), er opfundet til denne kronologi for at give beskrivende og relevant information om indholdet af den konkrete historie. PG.: Antallet af sider der oprindeligt blev publicerede. ORIGINATOR: Et blankt felt indikerer, at Barks selv lavede det forberedende arbejde med ideer, manuskript og skitser. Et I eller et S efterfulgt af et navn indikerer, at den nævnte person stod for enten ideen eller leverede manuskript eller skitser. I nogle tilfælde benyttes udtrykket Artist Unknown. Dette betyder, at det ikke har været muligt at fastslå ophavsmanden med sikkerhed (hvilket også betyder, at det godt kunne have været Barks selv). ACC.DATE: Angiver datoen hvor Western modtog og registrerede Barks' arbejde. Datoen ligger altid mellem 3 og 15 måneder før udgivelsesmåneden. Et ? (spørgsmålstegn) betyder, at datoen er usikker, og navnet på måneden efterfulgt af ?? betyder, at den præcise dato i måneden er usikker. Et - (minus) betyder, at Barks ikke lavede rentegningerne, i hvilket tilfælde Originator-kolonnen har mere information. COM.: I nogle tilfælde behøves korte kommentarer til Barks' arbejde. De ses under diagrammerne. |
PRODUKTIONEN
http://www.cbarks.dk/KRONOLOGIEN.htm | Dato 12-03-2005 |