VIDNESBYRDENE

Mellem 1942 og 1966 - tidsrummet hvor Carl Barks skrev sine utallige historier - kunne han trække på mange ideer fra sit eget liv. Alligevel er det ikke altid tydeligt for læseren, præcis hvornår han brugte oplevelser fra tidligere jobs, hobbier og familieliv. Denne side viser nogle få eksempler - præsenterede i en løs, kronologisk rækkefølge - men der er mange flere. Nuomdage, hvor Barks' liv er almindeligt kendt blandt hans fans, kan man let tillægge en del yderligere eksempler på historier om så forskellige emner som tømmerhugst, landbrug, hesteridning og kreaturpasning.

Familien Barks' ranchhus omkring 1906

AA04/1954

Barks tegnede uophørligt forskellige typer bygninger i sine ruder.

Huset i dette eksempel fra AA04/1954 ligner hans barndomshjem i Oregon.

Hukommelseskitse af Barks fra 1993

AA08/1952

Den unge Carl gik i skole i en lille étrums træbygning, der var opført på meder, så den kunne flyttes rundt i omegnen, altefter hvor der var flest børn. Der var kun én lærer til de ialt 12 elever - både små og større børn. Klasseværelset indeholdt også et mindre bibliotek med romaner af Charles Dickens og digte af Henry Longfellow.
Barks' yndlingsemner var aritmetik, historie og geografi.

Kvægtog fra starten af 1900-tallet

AA20/1961

I 1908, da den fædrene gård begyndte at gå dårligt, fik Barks' far et job ved det nyopførte togknudepunkt i nabobyen Midland. Han forudså, at der var fremtid i togdrift, og både han og hans to drenge var beskæftigede med at fodre dyrene fra kvægtransporterne i de opsamlingsfolde, hvor de opholdt sig, indtil de skulle køres videre til slagtning.

Typisk blommeplantage

AA06/1957

En dag i 1911 tog Barks' far hele familien og flyttede fra hjemmet i Oregon til Santa Rosa i Californien, hvor de fik arbejde på en stor blommeplantage. Inden far Barks havde mødt sin kone, havde han haft nogle givtige år i Californien, og han var nu overbevist om, at der kunne tjenes mange penge.

Desværre skulle det vise sig, at det var de værste blommeår i mands minde, og den lille familie blev tvunget til at vende tilbage til gården i Merrill.

1916

AA12/1950

Barks havde aldrig mange hobbier, men sin ungdom tilbragte han med forskellige fritidssysler blandt sine venner. Her ses han på skøjter (under X'et) på en nærliggende sø.
Senere erindrede han rimeligvis disse gode stunder, idet han skrev et antal historier om netop skøjteløb.

Fire Chief

AA01/1949

Især i begyndelsen af sin tegneseriekarriere - i midten af 1940'erne - brugte Barks en del gags, som han hentede fra de korte tegnefilm, han havde arbejdet på i Disney's studioer.

Eksempler er Sea Scouts (GB01), Donald's Snow Fight (AA16/1976)), Fire Chief (AA01/1949), and Truant Officer Donald (AA10/1949).

Perry Como

AA02/1955 (WDCS165 Perry Cougar)

Barks holdt altid meget af musik, men han lyttede aldrig til den, når han arbejdede. Han var ikke særligt interesseret i de seneste nyheder på audio-markedet, og han blev først ejer af en CD-afspiller i de sidste år, hvor nogle venner forærede ham én.

Barks' smag i musik gik i retning af komponister som Steven Foster (Oh Susanna) og sangere som Perry Como (Catch A Fallen Star) og Bing Crosby (White Christmas).

I WDCS165 lavede han karikaturer af Perry Como og pianist/showman Liberace under navnene Perry Cougar og Lizardaze.

Ranchen fotograferet i 1995

AA19/1958

Barks var meget glad for at fotografere, hvilket også afspejles i hans mange historier, hvor Anders var fotograf. I de senere år ejede Barks et antal kameraer, der blandt andet blev anvendt til at tage billeder af hans malerier i forskellige stadier af færdiggørelse.

I 1995 kørte Barks til sit fædrene hjem i Oregon, hvor han fotograferede huset og omgivelserne oppe fra hovedvejen.

Göran*, Garé og Carl hos Elmer's

AA30/1963

Barks var ikke kræsen med hensyn til mad - han kunne lide al god mad.

Men hans favoritmåltid var en god, gammeldags bondemorgenmad med pandekager og æg. Dette var meget vigtigt for ham, og da hans kone Garé døde i 1993, vandrede han hver søndag morgen ned til Elmer's Pancake House i det østlige Grants Pass for at indtage dette store måltid.

Sutter's Fort ved Sacramento, Californien

I et stort antal tisiders historier tegnede Barks omgivelser, der var velkendte for ham, idet han boede i lignende områder. Endog en af de lange historier var fyldt med tegninger fra hans 'baghave' - SR I det gode gamle Californien fra 1951.

Men allerede i 1943 lavede Barks det første eksempel, da han tegnede bjergene udenfor sine vinduer i San Jacinto i den første rude af GB01 Hvem går i Fælden?

Maya tempelruin

AA13/1967

Barks lod sine ænder rejse til talrige lande. Skønt han aldrig havde været nogle af stederne selv, kunne han altid finde materiale i magasinet National Geographic, der kunne få hans tegninger til at se autentiske ud.

Barks blev stadig mere interesseret i oldtiden. Dette afspejledes tydeligt i hans mange historier baserede på bl.a. græsk og nordisk mytologi.

Puget Sound i dag

WDCS167 (AA05/1955)

Barks medbragte altid sin kameraer, når han rejste rundt. De blev ofte anvendt til at tage billeder af omgivelser, han senere ville bruge i sine historier.
Dette eksempel er fra WDCS167 fra 1954, hvor ænderne besøger Puget Sound for at fiske laks. Stedet - der ses her som Barks' allerførste halvsides indledningsrude - blev tegnet efter et autentisk sted af samme navn i staten Washington, da han besøgte sin ældste datter Peggy*.

Moderne laksebrug

AA13/1957

Peggy's ægtemand arbejdede i et laksebrug nær ved Puget Sound, og i 1956 skrev Barks historien i AA13/1957 baseret løseligt på observationer fra bruget. I historien optræder Anders som en selvudnævnt fiskeekspert.

I AA02/1976 fra 1962 udklækkede Barks en anden idé med et laksebrug som ét af motiverne.

AA52/1961

Barks havde stærke meninger omkring misligholdelsen af miljøet. Han var mest imod industriens misbrug af økologien i 1970'erne, og han kommenterede ofte på den generelle nedbrydning af miljøet i sin Grønspættehistorier i de amerikanske HDL-hefter.
Men længe inden begrebet miljøbevidsthed blev et varmt emne i debatten, angreb Barks menneskets misligholdelse af naturen. Det skete i 1957, da han skrev AA52/1961 Onkel Joakim i Dværgindianernes Land, der gjorde det klart, at folk skambrugte deres levesteder gennem tankeløs forurening af luft og vand.

I WDCS210 (AA09/1959) fra 1958 krediterede Barks sine børnebørn ved at nævne dem i historiens første ruder:
Deres navne er Bradley, Jackie, Patty og Teresa Jane.

Goldfield Hotel, Nevada

AA38/1967

Under en biltur i 1964 kørte Barks og hans kone Garé forbi et hotel i Nevada, hvorom det sagdes, at det spøgte på grund af en pige og hendes lille barn, der begge var blevet dræbt der. Det var alt, Barks havde brug for til at finde på en historie om et spøgelseshotel.

Andre eksempler: En ferietur til British Columbia udmundede i scenerier til GB01 Totempælenes Land, og en tur til Disneyland udløste AA12/1977 Mærkeligt Møde på Matterhorn.

AA27/1965

'Mountain Laurel Time' af Garé

Barks afskyede moderne kunst. Dette kan vel ikke komme som nogen overraskelse, når man betænker, at både han selv og især Garé malede utallige naturalistiske billeder. Ingen af dem prøvede nogensinde at lave moderne kunst.
I AA04/1966 satiriserede Barks over emnet ved at lade Fætter Højben vinde førstepræmie for et 'maleri', der bestod af tilfældige objekter limede på lærredet.